
INTELLIGENT OVERVÅGNING AF REALKREDITLÅN
White label låneovervågning der giver enkelt og intuitivt overblik, så snart en brugers boliglån bør omlægges.
Optiilo bygger på præcise beregninger, dynamiske algoritmer og intelligente låneforslag.
Optiilo bygger på præcise beregninger, dynamiske algoritmer og intelligente låneforslag.
Optiilo tracker kontinuerligt på en række parametre som fx kurser, bidragssatser og boligpriser. På den måde kan systemet straks give besked, når der opstår en omlægningsmulighed hos en bruger.
Systemet tracker flere gange dagligt mere end 600 danske realkreditobligationer i realtid.
Ikke alle realkreditobligationer er lige likvide, hvorfor er der indbygget en avanceret obligationsmodel, der beregner teoretiske priser på obligationer, der sjældent handles. Der justeres i tillæg hertil for institutionsspecifikke prisforskelle.
Dette sikrer, at Optiilo altid ved præcis, hvilke obligationspriser der kan indfries og optages lån til. Essentielt for at levere en korrekt og præcis låneovervågning.
Der holdes kontinuerligt øje med udviklingen i bidragssatserne hos alle de danske kreditforeninger.
Bidragssatserne er forskellige i forskellige belåningsgrader samt forskellige lånetyper og kreditforeninger.
Derudover gælder der forskellige LTV opdelinger på tværs af kreditforeningerne.
Forhold som lånetype, afdragsfrihed, foranstående prioritet og ejendomsvurdering ved optagelsetidspunkt har alt sammen betydning for bidragssatserne.
Ved at sammenholde disse kriterier er det muligt at beregne, hvilke lån det er hensigtsmæssigt at skifte til, samt hvilken kreditforening der er billigst.
Udover obligationer og bidragssatser trackes boligpriser løbende. Boligprismodellen sikrer, at bidragssatser på de nye lån kan beregnes korrekt.
Boligprismodellen benyttes også til at beregne den tekniske friværdi, som fx kan benyttes til at indlemme dyre banklån i et realkreditlån.
Dermed er brugeren sikker på at få besked selv i situationer, hvor mange rådgivere intuitivt ville sige, at en omlægningen ikke giver mening.
Systemet understøtter de gængse lånetyper, herunder fastforrentede lån (uanset løbetid), rentetilpasningslån (F1 – F10) og banklån.
I beregningerne tages der højde for afdragsfrihed og refinansieringsdatoer.
Der håndteres helårs- og fritidsboliger, hvor både bidragssatser og belåningsgrader bliver vurderet efter den valgte boligtype.
Dette sikrer, at overvågningen kan benyttes af langt de fleste danske boligejere.
Med beregninger af meget høj præcision sikres det, at den enkelte bruger får besked med det samme, når det er rentabelt at omlægge et lån. En omlægning er fx mere attraktiv lige op til en opsigelsestermin end lige efter.
Beskeden, der modtages, indeholder alle omkostninger til både optagelse, indfrielse, kurssikring mv.
Der benyttes højpræcisionsberegninger både til beregning af indfrielsespriser og beregning af nye lån.
Systemet vurderer automatisk, hvilken indfrielsesmetode det er mest fordelagtig at benytte.
På de fleste lån kan man vælge mellem pari-straks indfrielse, obligationsindfrielse og pari-indfrielse. Individuelle skatteforhold har indflydelse på denne beslutning.
Der bliver regnet på de aktuelle børskurser, tillagt kursskæring og eventuel kurssikring. Derudover trackes det, hvor meget der er afdraget på det enkelte lån, samt hvilken betydning dette har for den nye LTV.
Systemet har indbygget en model, der med stor præcision beregner, hvad det koster at indfri et rentetilpasningslån før en refinansiering.
Selvom rentetilpasningslån nogle gange skal indfries til overkurs (hvis renten er faldet), er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig.
Optillo ser på, om den eventuelle besparelse i bidrag, der kan fremkomme via en stigning i boligens værdi, kan retfærdigøre, at man indfrier flexlånet eller rentetilpasningslånet til en overkurs.
Kreditforeningernes aktuelle genplaceringsrente benyttes til at beregne de præcise differencerenter. En omlægning bliver billigere, jo tættere man kommer på den sidste mulige dag i en opsigelsesperiode.
Selve omlægningen beregnes altid ud fra et princip om at være “100% gennemregnet”. Det betyder, at der ikke må være nogen risiko, og der regnes altid på fx kurssikring af de nye lån.
En omlægning bliver derfor ikke foreslået i et alt for optimistisk scenarie, hvor boligejeren er nødt til at løbe en risiko.
Optiilo holder øje med alle indfrielses- og oprettelsesomkostninger ved en given omlægning. Der medtages også eventuelle omkostninger til tinglysning.
På den måde sikres det, at en omlægningsberegning altid kan gennemføres til den angivne pris, når systemet giver besked.
Hvilke lån, der skal erstatte de eksisterende i en overvågningsberegning, er essentielt for den optimale overvågning.
Med intelligente låneforslag lader vi Optiilos algoritmer vurdere, hvilke nye lån det giver mening at vælge.
Optiilo opstiller automatisk, hvilke lån der bliver fundet optimale at udskifte de eksisterende lån med i de enkelte overvågningsberegninger.
En række algoritmer udvælger de optimale lån ud fra en række forhold, herunder hvordan brugerens nuværende lån ser ud, hvordan boligprisen har udviklet sig, samt hvilket scenarie der er regnet på.
Der bliver både regnet på de eksisterende lån individuelt og som en samlet helhed. Systemet tager på den måde højde for konsekvensen af, om man kun indfrier ét af de lån, der er på boligen, eller om man omlægger alle lånene samtidig.
De nye lån, der vælges, vurderes både ud fra en blanding af bidragssatser, lånerisiko, løbetid og aktuelle børskurser.
På fastforrentede lån er det muligt at opnå lavere kuponrenter, hvis løbetiden forkortes.
Det kan derfor være fordelagtigt at lave et 20-årigt lån fremfor et 21-årigt lån, da den beskedne løbetidsforkortelse ofte kan resultere i en kuponrente, der er 0,5 – 1 procentpoint lavere.
Det samme gælder hos nogle kreditforeninger ved 10 år og ved 15 år. Disse forhold tager overvågningen også højde for.
Prioritetsrækkefølgen er vigtig i forhold til bidragssatserne. De lån, der tinglyses med den mest sikre prioritetsstilling ”inderst”, vil få den laveste bidragssats. Det er dog ikke alle lånetyper, der koster det samme “ekstra”, hvis de bliver placeret efter den første prioritet.
Det betyder, at hvis der er tinglyst to lån på en ejendom, vil det ofte være dyrere i bidrag, hvis man tinglyser det afdragsfrie lån ”yderst”. At ændre på dette forhold, når lånene er tinglyst, er ikke nødvendigvis smart, da det er forbundet med omkostninger.
Optiilo tager højde for dette ved at forsøge at opstille lånene, så de i overvågningsforslagene er placeret mest hensigtsmæssigt.
Systemet udregner ikke kun ét enkelt omlægningsforslag til en kunde. Det regner i stedet over 10 forskellige ”scenarier” igennem per bruger, per gang.
På den måde sikres det, at alle de mange muligheder, der kan være, bliver undersøgt. Der kan fx være flere aktive obligationsserier åbne på samme tid, som dermed bliver undersøgt.
Når der er regnet på, hvad det koster at indfri de nuværende lån, samt hvad det koster at etablere de nye lån, skal omlægningspotentialet vurderes.
Systemet er bygget op ved, at en række algoritmer dynamisk vurderer de enkelte forslag i forhold til hinanden og som en helhed.
Når det skal vurderes, om en given omlægning kan betale sig, skal omlægningen holdes op mod en række kriterier. Optiilo sørger for automatisk at opstille disse kriterier for den enkelte bruger.
Faktisk opstiller Optiilo ikke kun disse kriterier for den enkelte bruger men også for den enkelte overvågningsberegning. Der kan derfor være nogle omlægningsberegninger, hvor kriterierne er enten mere lempelige eller strenge, idet der kan være andre forhold, der taler ”for” eller ”imod” en omlægning.
Dette kalder vi for dynamiske overvågningskriterier.
Kriterierne sættes på en række parametre, herunder ændring i restgæld, ændring i ydelse både før og efter værdi af skattefradrag, nulpunktsberegning samt nutidsværdiberegning.
De enkelte punkter vurderes igen afhængigt af kundens forhold og omlægningens karakter.
Parametrene vurderes både enkeltvis og som en samlet helhed.
Så snart systemet mener, at et eller flere lån i en given bolig bør omlægges, giver det besked. Der kan enten gives besked til en rådgiver eller direkte besked til brugeren.
Beskeden gives altid via et enkelt og overskueligt overblik – fx via PDF.
Overblikket viser præcis, hvilke kurser og bidragssatser der er regnet på. Derudover gives der et grafisk overblik over udviklingen i både ydelse og restgæld.